Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/183

XIV.

EILIF (ELAVUS.)

1309–1332.

Den lange Strid mellem Jørund og Capitlet var uden Tvivl endt til dettes Fordeel, og det maatte synes rimeligt, at det nye Erkebispevalg maatte falde paa en af Lederne for Oppositionen mod den Afdøde. Jon Elg og Sighvat Lande vare døde, og Spørgsmaalet har formodentlig været, enten Eilif eller Audun skulde blive den lykkelige. Valget blev imidlertid aabenbart udsat i nogen Tid, og Capitlet overtog imidlertid saavel stiftets som Kirkeprovindsens Styrelse. Som vi have hørt, var Jørund død 11te April 1309. Sex Dage derefter paalagde Capitlet, der ikke vilde give efter i det omtalte færøiske Spørgsmaal, Biskop Ketil af Stavanger, at han i Forening med to andre Biskopper skulde indvie Lodin til Biskop, men i Biskop Arne af Bergen fandt det en haardnakket Modstander, og det lykkedes denne at faa Indvielsen forpurret og Sagen udsat, idet han appellerede til Paven.^[1] Arne skrev ogsaa den 4de Juni et ret mærkeligt Brev til det nidarosiske Capitel, hvori han næst efter „at beklage Jørunds Død“ gav det en alvorlig Formaning om ved det forestaaende Valg „ikke at søge sit Eget, men hvad der var Christi og hans hellige Kirkes, og mere at tænke paa det fælles Bedste end paa sine private Interesser“.^[2] Man kunde fristes til at tro, at Arne selv har tænkt sig at kunne blive po-

1. Dipl. Norv. VIII, No. 31–33.
2. Dipl. Norv. VIII No. 34.