Hopp til innhold

Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/179

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

gjort, at Jon Elg og de øvrige Kanniker ikke vare under noget Ban, men Kirkens lydige Sønner med fulde Rettigheder.[1]

En eneste Kilde, Biskop Laurentius’s Saga, som senere skal omtales, beretter at Kong Haakon – Aaret er tvivlsomt, men har vistnok, som Munch mener, været 1303 – indfandt sig i Nidaros for at beskytte Erkebiskoppen og tvinge Kannikerne til Underkastelse, samt at disse da faldt til Fode. Men i ethvert Fald har Kongen ikke villet gjennemføre nogen principiel Forandring i det nu ved Dommen fastsatte Forhold. Derimod maa man vel antage, at Haakons Optræden har fremkaldt roligere Tilstande, og at striden i det mindste for en Tid er ophørt, hvor stor Forbitrelse der end fremdeles raadede i Sindene. Man ser af de Vidisser, der i den følgende Tid optoges af ældre Gavebreve og Privilegier, at Ilden i det mindste har ulmet under Asken, og Kongen synes ingenlunde at have været Kannikerne fiendsk, men har tvertimod gjentagne Gange viist dem Naade.[2]

Jørund havde jevnlig, som man allerede har bemerket reist udenfor sit Stifts Grændser, og dette var ogsaa Tilfældet i hans senere Aar. Navnlig var han oftere i Bergen, hvor han 1305 indviede to Bisper, derimellem Arne Sigurdssøn til Narves Eftermand og af ham modtog syv Aars Peterspenge. I 1307 visiterede han i de nordligste Egne og kom endog lige til Vardø, hvor han indviede den nye Kirke, hvilket er det første Spor til Vardøhuus’s Tilværelse.[3]

I Jørunds sidste Tid opnaaede Kong Haakon 1308 af Paven en væsentlig Begunstigelse, nemlig frit Patronat over de saakaldte 14 kongelige Capeller. Men Erkestiftet selv kom kun i ringe Grad til at berøres heraf, thi inden dets Grændser var der kun en af disse Kirker, nemlig Tromsø (juxta paganos), der var grundet af Haakon Haakonssøn. At der ved den Tid virkelig arbeidedes paa den lappiske Befolknings Omvendelse i hine fjerne Egne, fremgaar af et Brev, som Kongen nogle Aar senere (1313) har udstedt.[4]

Allerede i sin første Regjeringstid havde Jørund holdt et Provincialconcilium i Nidaros 1290. I 1306 holdt han et lignende i Oslo,

  1. Dipl. Norv. III. No. 62.
  2. Munch N. F. H. IV 2, 389 fgg.
  3. Norsk hist. Tidsskr. 2 R. IV. 492.
  4. Norges gl. Love III. 106 fgg.