lige Svende[1], sees ikke yderligere at have blandet sig i Sagen, men derimod er det pavelige Commissorium atter fornyet eller traadt i Kraft. Thi Narve og en bergensk Kannik Peter Mata[2] droge i 1299 virkelig til Nidaros og satte Ret. Erkebiskoppen viste vel fremdeles Trods og mødte ikke for Dommerne, men disse lode sig ikke anfegte heraf og fældede ligefuldt sin Dom 10 Juni 1299, og den blev endnu gunstigere for Capitlet og altsaa ugunstigere for Erkebispen, end Overenskomsten i Tautra havde været; blandt andet fik Kannikerne nu udtrykkelig sin Ret anerkjendt til at lade sig bespise i Erkebispegaarden, hvilken ikke var medtagen paa Tautra.[3]
Kort efter døde Kong Erik i Bergen (13 Juli 1299) og efterfulgtes af sin Broder Haakon, der blev kronet allerede faa Uger efter, rimeligvis den 10 August. Denne Kroning foregik i Nidaros, medens alle de tidligere havde fundet Sted i Bergen. Jørund har havt Æren af at forrette den høitidelige Handling, men hans Sindsstemning ved denne Tid har neppe været den bedste eller roligste. Han synes forøvrigt at have ledsaget Kongen sydover og var samlet med denne og samtlige norske Biskopper, deriblandt Narve, i Oslo i November s. A. Her behandledes bl. a. en Strid, der længe havde været ført mellem Stavangers Biskop, Arne, og dennes Capitel, og som ligeledes havde været ført med stor Hidsighed og Forbitrelse. Tiden var overhoved opfyldt med den Art Tvistigheder. Kirkeretten havde afløst Theologien som Geistlighedens Hovedstudium.
Men i Nidaros varede Freden mellem Erkebispen og hans Modstandere heller ikke dennegang længe. Jørund synes aldeles ikke at have respekteret Dommen af 10 Juni 1299, men lod de i denne fastsatte Terminer forløbe uden at opfylde de ham paalagte Forpligtelser, hvorved han egentlig skulde være forfalden i Ban. Men i dets Sted erklærede Jørund Capitlet at være under Interdict, om det ikke opgav de Rettigheder, som vare det tildømte, og han truede Jon Elg, Capitlets Skatmester, med Afsættelse. Tilstanden i Nidaros blev nu, hvad vi nedenfor ville komme tilbage til, tumultuarisk, ja næsten anarchisk. I
