Hopp til innhold

Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/173

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

mensa communis og skjænket i dette Øiemed Bispetienden af flere Kirker samt Tomt til en Fællesbygning for Chorsbrødrene, hvori de skulde samles til sine Maaltider. Den Gaard, som her opførtes, har vistnok ligget i Domkirkens Nærhed i Retning af Kalvskindet. En saadan Fællesspisning har ikke alene i og for sig været besparende, men aabenbart medført nye Indtægter for Capitlet, da her efterhaanden optoges til Underholdning ogsaa andre Personer, der gave sig i „Provent“ mod at skjænke eller testamentere klækkeligt Vederlag, helst i Jordegods. Dette Forhold, der forøvrigt ogsaa fandt Sted i Klostre og Bispegaarde, tildels endog paa landlige Præstegaarde, er vel de ældste „Pensionater“, vort Lands Historie kjender. Der har været forskjellige Bordhold efter vedkommendes Stand og Størrelsen af de Gaver, hvormed Vedkommende tilkjøbte sig Adgang, og de ringere Proventfolk have da maattet nøie sig med den Kost, der vankede for Chorsbrødrenes Tjenerskab.

Ganske naturlig maatte imidlertid Strid kunne opstaa mellem Erkebiskoppen og Chorsbrødrene og det saavel om Magts- som om Indtægtsspørgsmaal, og vi have allerede seet, at Forholdet i Einar Smørbaks Tid havde været meget spændt. I den lange Ledighed efter Jon Raudes Fordrivelse og Død havde derhos Chorsbrødrene vænnet sig til at raade paa egen Haand, og selv for en klogere og taktfuldere Mand end Jørund vilde det vistnok have været vanskeligt at undgaa Rivninger under saadanne Omstændigheder. Nu kom det til de værste og forargeligste Sammenstød, og vi skulle fremstille disse i deres Hovedtræk.

I Begyndelsen af 1293 finde vi da Striden i fuld Gang. I Februar lade nemlig Kannikkerne en forhenværende Medbroder Jon Birkebein afgive Erklæring, om hvilke Rettigheder deres Collegium i hans Tid havde besiddet, og omtrent samtidig afgaves lignende (udaterede) Erklæringer af andre Vidner.[1] Vi erfare heraf, at Kannikerne selv havde raadet for sine Præbender, endog naar disse vare ledige, og at Erkebiskopperne ikke havde besat de ledige Pladse, uden med Brødrenes Raad. Ligesaa havde de indhentet disses Raad og Samtykke ved Bekræftelse af Bispe-, Abbed- og Abbedissevalg eller ved Udnæv-

  1. Dipl. Norv. III. No. 32, 34, 35.