ligvis komme an paa Betingelserne, og om dem vide vi jo Intet; de „visse Rettigheder“ kunde jo tænkes at bestaa i Len, for hvis Vedkommende Erkebispen da blev Vasal i Lighed med de tydske Biskopper. Men at vi i det foreliggende Tilfælde have at see et Vidnesbyrd om Jørunds mislige Stilling og Vanmagt, kan neppe betvivles og synes klart at fremgaa af Udtrykkene i Haakons Brev.
Hvad der fremfor noget andet bidrog til at forbitre Jørunds Dage var en Strid, hvori han indvikledes med sit eget Domcapitel.
Domcapitlet, der var oprettet samtidig med selve Erkestolen, havde i den forløbne Tid mere og mere gaaet fremad saavel i Indflydelse, som i Rigdom. De høiere Værdigheder inden Capitlet, et Decanat og tre Archidiaconater, der vare forordnede af Cardinal Nicolas, synes vistnok ikke at have bestaaet længe, om de nogensinde alle have været besatte, og som vi have seet, forsvinder igjen det Erkeprestedømme, der nævnes i Aarene 1253 og 1265.[1] Chorsbrødrenes Antal synes at have været femten eller dog ikke meget derover. Hver af dem har havt sin Præbende, et Corpus af til vedkommendes Underhold henlagt Jordegods. Hermed have vistnok flere af Brødrene tidlig kunnet forbinde et Sognekald i eller udenfor Nidaros; i senere Tider havde endog enhver Kannik sit Præstekald paa Landet, og det var da sædvanligt, at Kannikerne skiftedes til at opholde sig i Nidaros for at forrette Tjenesten ved Domkirken. Enhver af Chorsbrødrene havde (i ethvert Fald i senere Tider) sin Gaard i Byen, og disse Gaarde laa, som Schøning[2] antager, dels i Vest for Domkirken henimod Elven, dels i Nord i den siden saakaldte Munkegade. Men foruden de Emolumenter, som tilkom den enkelte, havde Capitlet ogsaa fælles Eiendom og Indtægter, hvilket udgjorde deres saakaldte commune. I Erkebiskop Sigurds Tid var en Bog istandbragt (1244), hvori Præbenderne og deres Landskyld vare anførte, og enhver Broder skulde have sin „Landskyldskraa“, hvilke Ski-aaer skulde bevares i „Communekisten“ og suppleres, naar nye Eiendomme skjænkedes til Præbenderne eller Mageskifter fandt Sted.[3] Erkebiskop Sørle havde derpaa stiftet
