10 October s. A. i Nidaros med stor Høitidelighed. Hvis det ei, hvad jeg er tilbøielig til at tro, allerede er skeet før, er vistnok senest ved denne Leilighed den Afgift af 800 Gylden (servitium commune) for hver tiltrædende Erkebiskop nu bleven fastsat, hvilken siden (med Tillæg af mindre Sportler, servitia minuta) vedblev at betales af følgende Erkebiskopper lige til Reformationen.[1] Om Eindride vides neppe mere, end at han sandsynligvis er den samme af dette Navn, der endnu var Chorsbroder 1297.[2]
Om den nye Erkebiskops Herkomst vides Intet. At han har hørt hjemme paa Oplandene, er dog tænkeligt, dels fordi vi først se ham optræde i Hamars Stift, dels fordi en Brodersøn af ham, Andres, har skjænket Halvardskirken i Oslo en Gaardpart i Lands Præstegjeld.[3]
Jørunds Regjering blev temmelig lang, men hverken ærefuld eller lykkelig. Den hengik derimod under en bestandig Strid og Uro, og herfor bærer Erkebiskoppen vistnok for en stor Del selv Skylden.
De Chorsbrødre, der foreslog Jørund for Paven, have udentvivl gaaet ud fra i ham at finde en Mand, der vilde søge at opretholde Jon Raudes hierarchiske Standpunkt. Dette var vist ogsaa Jørunds egen Tanke, idetmindste i Begyndelsen. Vel vovede han ikke at indtage nogen fiendtlig Holdning mod Kongen selv. Man finder endog Jørund i 1289 som Kongens Ledsager paa Toget mod Danmark[4], ligesom ogsaa Kong Erik og Hertug Haakon gjorde en Pilegrimsreise til Nidaros samme Aar. Men Jørund lagde ligeoverfor andre sit Sindelag noksom for Dagen. Først viste dette sig i islandske Anliggender, ved hvilke her ikke skal dvæles, dernæst og fornemmelig i de udfordrende Skridt, han vovede mod norske Høvdinger. Hr. Jon Brynjulfssøn blev bansat for sin Færd ved og efter Jon Raudes Fordrivelse. Selv tog Baronen sig vistnok ikke meget nær af Banstraalen, men da han om Høsten 1289 var paa Ringsaker ved Kongens Ophold her paa en Pilegrimsreise til Nidaros, maatte han finde sig i at forlade Bordet,
- ↑ G. Storm i Aftenposten 1896 No. 826.
- ↑ Dipl. Norv. III. pag. 43.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 104. At denne Andres, saaledes som G. Munthe (Samll. t. N. F. Sp. o. H. I. 164) har meent, skulde være Ridderen Hr. Andres Kyrning, er urimeligt, da Hr. Andres allerede var Ridder 1309, og Erkebiskoppens Brodersøn, da han i 1315 skjænkede sin Gaard til Halvardskirken, ikke kaldes Herre.
- ↑ Biskupa Sögur I. 780.
