fra Erkebiskop Sigurds Dage at være gjeldende, forbød anden Tiende end den fra gammel Tid ydede, saaledes Baade-Tienden, Koleie- og Ostetienden og Sæltienden, samt befalede, at der alene maatte betales Tiende af den Skrei, som blev tilovers, naar Fiskernes omkostninger vare fraregnede. Chorsbrødrene Sighvat Lande og Audun Raude, der begge vistnok have havt Præstekald heroppe (om Audun vides med Bestemthed, at han havde Throndenes Kirke[1] dømte Hr. Bjarne i Pengebøder, og Audun maatte tilbagebetale Sagefald, som han havde opkrævet for Løsagtighedsforbrydelser. Videre forbødes den Skik, at Forældre skulde give Kirken Salt og Vox ved sine Børns Daab. Endelig erklærede Bjarne at alene Lagmændene skulde dømme ogsaa i Sager, der angik Christenretten, ligesom i verdslige Sager, aabenbart en Protest mod de Provster, som Hierarchiet ved denne Tid havde forsøgt at indsætte som geistlige Dommere.[2]
I flere Henseender tør Regjeringens kraftige Tiltag have havt almindeligt Bifald, navnlig fordi de af Kong Magnus gjorte Indrømmelser i saa høi Grad havde forøget Geistlighedens Fordringer paa materielle Ydelser af Menighederne. Imidlertid manglede der heller ikke paa fromme Sjele, hvem den viiste Haardhed mod Præsteskabet bedrøvede, og da der indtraf forskjellige sørgelige Begivenheder ogsaa for Kongefamilien, saasom den unge Dronning Margretes tidlige Død og et Par farlige Tilfælde for Kongen selv, undlod man ikke heri at see en Himlens Straffedom. En vis Reaktion gjorde sig derfor gjeldende, og som et Tegn til en mildere Stemning fra oven kan det betragtes, at Kongen og hans Medregent Hertug Haakon i 1283 udstedte et Beskyttelsesbrev for Nidaros Domkirke og Capitel, hvorved Erkesædets Eiendom og Indtægter paany kom under Bestyrelse af Chorsbrødrene, som da naturligvis ogsaa gjenvandt Raadigheden over sit eget Gods. Hermed maa altsaa Jon Brynjulfssøns Herredømme over Kirkegodset være ophørt. Men selve Brevet viser, at der ikke var Tale om at opgive den egentlige Hovedsag, Tilintetgjørelsen af de nye Kirkelove og
- ↑ Biskupa Sögur I 828, hvor det berettes, at han længe havde indehavt Throndenes Kirke. Da nu Audun i en senere Tid som Biskop i Hole paa Island lagde for Dagen en stærkt fremtrædende Byggelyst, har jeg tænkt mig, at den prægtige Throndenes Kirke i det mindste tildels turde skyldes denne virksomme Mand.
- ↑ Dipl. Norv. III No. 20. Munch, N. F. H. IV 2, 40–41.
