med den verdslige Magt. Man kan her ikke lade være at tænke paa den danske Kirkes samtidige Historie. Her vil man ikke ret længe efter mode Erkebiskopper som Jens Grand og Esger Juel, der i langt høiere Grad formaaede at berede Kongedømmet Vanskeligheder. Jeg kan ikke tilbageholde min Overbevisning om, at Aarsagen hertil uden Tvivl maa søges i den nære Forbindelse, der i Danmark fandt Sted mellem de høie Prælater og det verdslige Aristokrati. Vi finde som bekjendt især de to fornemste Stifter, Lunds og Roskildes, stadig besatte med Mænd af Landets fornemste slægter. Saaledes kom her en verdslig og geistlig opposition mod Kongedømmet til at staa samlet. I Norge var dels den verdslige Høvdingstand langt svagere og mere afhængig af Kronen, end den danske, dels udgik ikke her Biskopperne, saaledes som i Danmark, af Høvdingstandens Rækker. Det er betegnende, at man ikke finder en eneste verdslig Høvding paa Jons Side, og at man Intet ved hverken om hans eller de med ham samtidige Biskoppers Æt. De synes at have tilhørt ubetydelige og uanselige Familier og derfor at have savnet den Støtte, som Forbindelser med det verdslige Aristokrati kunde have ydet dem.
