Hopp til innhold

Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/160

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

skulde være fri for denne nye Afgift, hvilket maatte fremkalde paa den ene Side en betydelig Afgang i Kongedømmets, men paa den anden Side en tilsvarende Forøgelse i Kirkens Indtægter. Det er jo indlysende, at Kirken kunde forhøie sine Leilændinges Landskyld, naar den kunde tilbyde dem Gaarde, paa hvilke der heftede ringere Byrder, end paa andet Leilændingsgods, med andre Ord, det maatte blive Jorddrotten, som her fik Fordelen, ikke hans Bønder. I denne Anledning lod Jon den 14de Marts 1280 i Nidaros udstede et Document, som allerede fra den elegante Forms og Latinitets Side maa vække Opmærksomhed.[1] Han havde, som man heraf ser, sammenkaldt en Forsamling bestaaende af sit Domcapitel, samt Abbederne af Tautra og Nidarholm og Prioren af Helgeseter og lod disse erklære, at Thrøndelagens Kirkers og andet geistligt Gods der fra umindelig Tid havde været frit for alle Paalæg af Skatter til Kongen og andre Verdslige og kun svarede Jorddrotten Landskyld. At denne Erklæring var fremkaldt ved Tvist mellem Erkebispen og de kongelige Sysselmænd, siger sig selv.

Ved Brevets Udstedelse var foruden en pavelig Nuntius, der reiste paa Tiendesamlingens Vegne, ogsaa en stor Del Præster af Byen og Stiftet tilstede. Man faar her en vigtig Oplysning nemlig om Antallet af Sognekirker og sognepræster i Stiftsstaden paa denne Tid, da vort middelalderlige Kirkevæsen stod i sin Blomst. Tilstede vare nemlig Sognepræsterne ved Korskirken, Olafskirken, Andreaskirken, Mariakirken, Clemenskirken, Allehelgenskirken, Michaelskirken og en Præst fra St. Martins Capelkirke. Sammenligne vi denne Fortegnelse med en lignende fra 1296[2], finde vi her ogsaa Hospitalskirken som Sognekirke, ligesaa Martinskirken. Dette store Antal af virkelige Sognekirker giver en Forestilling om, at Nidaros paa denne Tid maa have havt et større Indbyggerantal end man maaske ellers skulde formode. Byens Handel synes ogsaa at have været ikke ubetydelig,[3] og Geistligheden, ikke mindst Erkebiskoppen selv, har visselig taget en vigtig Deel heri. Vi erindre de Forbindelser med England

  1. Dipl. Norv. III. No. 16. Udgiverne have i sin Overskrift uden Tvivl misforstaaet Brevets Ord „infra Throndemiam“, naar de oversætte det med „i Indherred“; det betyder aabenbart: i (hele) Thrøndelagen.
  2. Dipl. Norv. V. No. 30.
  3. Herom har Alexander Bugge forfattet en endnu ikke trykt Afhandling.