Kong Sverre havde i sin Tid udnævnt en Mand af ringe Herkomst,
Gunnar Grjonbak, til Lagmand i Thrøndelagen. Han var endnu i
dette Embede 1223, da han optraadte ved Mødet i Bergen og selv
kaldte sig en Kotkarls Søn. Ifølge de islandske Annaler er han død 1232.
Gunnar Grjonbak havde en Søn, Einar Smørbak,[1] der første Gang nævnes i 1240, da han gav den unge Haakon Kongenavn paa Ørething. Han kan da ikke have været nogen ganske ung Mand, og det er heller ikke rimeligt, at man til den Function skulde have valgt en Geistlig. I 1248 synes han at have været i Kongens Tjeneste, da han var en af dennes Sendemænd fra Kongehelle til Birger Jarl i Sverige. Naar han er bleven Chorsbroder i Nidaros, hvad han ifølge et Pavebrev af 1255 maa have været, kan ikke siges. I 1253 opregnes hele femten Chorsbrødre i Nidaros,[2] men mellem disse forekommer ikke Einar.
Da Sørle døde, opholdt Einar sig i Paris. Man har almindelig meent, at han studerede der, men dette siges intetsteds udtrykkeligt. Betænker man, at en Mand, der allerede i 1240 egnede sig til at give Kongenavn, nu femten Aar efter den Tid maa have havt sin Ungdom
