Thore II.s Eftermand blev Chorsbroderen Sigurd Eindridessøn.
Han forekommer som Medlem af Domcapitlet i 1225 under Navnet
Sigurd tafsi[1] og et andet Sted med Tilnavnet Sini(?)[2] Hans Fader
hed Eindride Peine[3] og havde i sin Tid kjæmpet blandt Birkebeinerne
og faldt i Bergen 1198; han havde været Philippus Jarls Mærkesmand
og var Søn af en ubekjendt Hallkell paa Lo. Eindride havde en Broder,
Eystein, Raadsmand ved Erkesædet, der mødte 1223 ved Rigsmødet
i Bergen og maaske tillige har været Chorsbroder.[4] Denne Familieforbindelse
har maaske bragt hans Brodersøn Sigurd ind paa den
geistlige Bane og skaffet ham Plads i Capitlet. Sigurd havde en forøvrigt
ubekjendt Broder ved Navn Thrond, hvis Gravsten med en latinsk,
hexametrisk Indskrift findes ved Domkirken.
Sigurd drog til Rom om Sommeren 1230 og indviedes der ifølge Annalerne 1231. Mellem de personlige Bekjendtskaber, han gjorde ved Curien, tør man maaske nævne den siden i vor Historie mærkelige Vilhelm af Sabina (Modena), der ifølge Kong Haakons Saga kjendte Sigurd før 1247 og neppe kan have truffet ham paa noget andet Sted
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 7.
- ↑ Fornm. S. IX. 418.
- ↑ Mærkelig nok forekommer en ny Eindride Peine i Tønsberg 1316 (D. N. II. No. 125). Han hører vel til samme Familie.
- ↑ Tænkeligt kunde være, at „Eystein Raadsmand“ var den samme Mand, som Chorsbroderen Eystein Sure, der i 1239 spillede en fremskudt Rolle under Skules Oprør. Denne Formodning skyldes Prof. O. Rygh.