Den nye Erkebiskop var, som udtrykkelig siges, hjemmehørende i Viken
og pleiede senere ogsaa at kaldes „den vikverske“ til Adskillelse
fra sin tredie Eftermand, der ligeledes hed Thore. Om hans Familieforholde
vides kun, at hans Fader hed Gudmund Flate, en forøvrigt
ganske ubekjendt Mand. Men hvad der er interessant, er at ogsaa
Thore ligesom sin Forgjænger har opholdt sig i St. Victor i Paris.[1]
Der er al Grund til at tro, at dette i væsentlig Grad har bidraget til,
at den gamle Victoriner Erik ønskede ham til sin Eftermand. Som
Chorsbroder i Oslo, altsaa under Biskop Nicolas, har han formodentlig
i sin Tid ikke hørt til Sverres og Birkebenernes Venner.
Thore blev indviet til Erkebiskop i Rom i Februar 1206, og i denne og den følgende Maaned meddelte Innocents III ham en Række Buller, der dels indeholdt fornyet Bekræftelse af Erkestolens Privilegier, dels indskjærpede forskjellige Lovbud og Regler bl. a. Peterspengenes punktlige Indsamling. Der paabødes ogsaa strengt, at ingen Bispeordination i Kirkeprovindsen maatte finde Sted uden Erkebispens, eller i Tilfælde af Ledighed, det nidarosiske Capitels Samtykke; dette kan have sigtet til Stavangers Bispestol, der maaske paa den Tid var ledig, idet den forskjellige Angivelse af Aaret for Biskop Njaals Afgang (1204, 1207) kunde forklares saa, at Njaal døde i det førstnævnte Aar og Eftermanden, Henrik, indviedes i det sidstnævnte. Et Brev angik
- ↑ Ny kirkehist. Saml. III, 434.
