og erfaret, og det med den Virkning, at Kongen gik ind paa Andragendet og lod dem selv udvælge sig en ny Abbed, Samson. Vor Erkebiskops Ophold i dette Kloster varede indtil efter at det nye Abbedvalg havde fundet Sted den 28 Febr. 1182, altsaa i omtrent et halvt Aar.[1] Af Kong Henriks offentliggjorte Regnskaber sees, at Eystein har modtaget anden Understøttelse af denne, særlig opføres i „Kongens 18de Aar“ (altsaa 1182) £ LIX, X s „in liberatione archiepiscopi de Norweia“[2], et Udtryk, der ikke er aldeles tydeligt. Det har ogsaa været formodet, at de Privilegier, som Erkebispen af Nidaros senere i lange Tider nød godt af, til toldfrit at udføre fra England en Skibsladning Korn og andre Levnetsmidler, skyldes dette Eysteins Ophold.[3] Og ganske utvivlsomt tør det kaldes, at de – naturligvis meget uvillige – Efterretninger om Kong Sverre fra dennes tidligere Regjeringsaar, som findes i den samtidige engelske Historieskrivning, ere inspirerede, maaske endog i Virkeligheden forfattede af Eystein. At ogsaa St. Thomas’s Helgendyrkelse i Norge er bleven fremmet gjennem Eystein, er høist sandsynligt.
I 1183 vendte Eystein hjem til Norge. Man finder ham i Bergen, hvor han med sit Skib laa ved Jonsbryggen under den Kamp mellem Magnus og Sverre, i hint Aar, der drev Magnus for anden Gang til Danmark. Erkebiskoppens Mænd havde forsøgt at hjælpe sin Konge men vare trængte tilbage, og tredive af dem dræbtes, deriblandt Eysteins Frænder Olaf lange og Gudbrand Thorbergsson, den sidste maaske hans Brodersøn.
Nu, om ikke allerede før, maa Eystein have indseet, at Magnus’ Sag var at betragte som tabt. Ellers vilde han neppe i samme Aar have bekvemmet sig til at slutte Forlig med Sverre. Dette Forligs Betingelser er ikke angivne, men allerede, at det opnaaedes, var for Sverre af høieste Betydning. Thi nu var Sverre, den uægte fødte Prætendent, af Kirken erkjendt som Norges Konge, og heri laa ligefrem
- ↑ Memorials of St. Edmunds Abbey (Rer. Brit. med. ævi. I p. 223–224). Naar det her siges, at Dagpengene under Opholdet i Klostret gik af dettes Penge, er det maaske urigtigt, da man af Kongens Regnskaber seer, at han fik Penge af denne.
- ↑ Her citeret efter: Passio et Miracula Beati Olaui ed. by F. Metcalfe, Oxford 1881 p. 53.
- ↑ Alexander Bugge i Norsk hist. Tidsskrift 3 R. IV S. 16.
