Hopp til innhold

Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Erling og Magnus havde givet sit Samtykke, hvilket de kun modstræbende gave. Eystein derimod satte stor Pris paa Thorlak, og denne saa igjen op til ham. Han søgte at ligne sin Ordinator i ydre Optræden og „lod stedse sine Klæder sy efter Eysteins“[1].

Men dengang dette foregik, .var allerede den Mand fremtraadt paa Skuepladsen, der ei alene skulde kuldkaste Eysteins kirkepolitiske Verk, men give Norge en helt ny Skikkelse. Sverres Optræden maatte fra første Færd af være en Protest mod, hvad der var skeet 1164. Som Thronprætendent kunde han alene blive mulig „efter den gamle Landslov“, og efter den var det da ogsaa, at han lod sig hylde paa Ørething 1177. Sagaen omtaler ikke Eystein ved den Leilighed, og det falder vanskeligt at tro andet, end at han maa have været fraværende fra Byen. Ørkesløs Tilskuer ved en saadan Begivenhed kan han nemlig ikke let have været.

Under den følgende Kamp forekommer han desto oftere, og han undlod ikke, som naturligt var, ved alle Midler at virke mod Sverre. Denne spottede selv siden over, at Erkebiskoppen og andre lærde Mænd ofte havde sagt, at alle de Mænds Sjæle, der strede for Kong Magnus og lode sit Liv derved, skulde være i Paradis, førend deres Blod endnu var blevet koldt her paa Jorden. Da Sverre i 1178 for anden Gang fra Jemteland kom til Norge, lod Erkebispen sit Langskib og sine Huuskarle bistaa Bymændene for at hindre Birkebeinernes Landgang. Det var Erkebispens Styrke, som her afgjorde Kampen, saaledes at Sverre kun med Nød slap bort med Livet, hvilket Kongen heller ikke glemte, men siden drog frem under sit Sammenstød med Eysteins Eftermand. I det næste Aar (1179) lod Erling Jarl Erkebiskoppen drage til Bergen for at værge denne Del af Landet, medens han selv med Kongen drog til Nidaros, hvor han fandt Døden paa Kalvskindet. Da nu Magnus efter Nederlaget kom til Bergen, trøstede Eystein ham over Faderens Død, idet han fremhævede, at denne paa Grund af sit Overmod ikke havde været afholdt, medens Kongen selv var elsket af alle.

Den følgende Vinter (1179–1180), da Sverre havde Magten i Thrøndelagen, har Eystein maattet tilbringe i Bergen, men da Magnus om Vaaren rustede sig for at forsøge en ny Kamp nordpaa, ledsagede

  1. Biskupa Sögur I, 100, 274, 391.