Man behøver ikke at gjøre nogen lang Reise udenfor de mest befærdede Veie i vort Land, før man faar den Erfaring, at man især i Sommertiden, naar Folk og Fæ er tilfjelds, maa gjøre Afkald paa en stor, ja den største Del af Livets tilvante Bekvemmeligheder, og kommer man rigtig bort i Fjeldbygder og Afdale, eller man færdes oppe i Sæterregionen og paa Høifjeldet, eller i Vest- og Nordlandets Kysttracter, tør det vel hænde, at det mangen Gang kniber før de første Livsfornødenheder, om den Reisende ikke med sin Vandringsdont forener Jægerens og Fiskerens Idræt eller fragter med sig — en velforsynet Riste-Bomme. Dette er noget, som i sin Almindelighed for lang Tid siden har fremstillet sig for de practiske Englænderes Reisesands, endskjønt de ikke have været saa sœrdeles meget practiske i Detaillen. Murray's Haandbog for Reisende i Norge indeholder følgende Vink angaaende Nistetinen og dens Forsyning paa Reiser her i Landet:
„Kniv, Gaffel, Ske og Tindaaser med Salt og Sennep maa man føre med. Kjød, godt Brød og Kavringer eller Skonrokker ere rare Sager, undtagen i Byerne, hos Landhandlerne og paa enkelte af de bedste Skifter; derfor maa man holde starpt Udkig for Pro-
