til det nærmestliggende, thi den store Velgjerning af Fælledsforeninger er fornemmelig at kunne fordele Hjælpen mere jevnt, og derved lindre al Elendighed uden at være bunden ved den Betragtning, som nutildags tjener til Undskyldning for mindre Deeltagelse: „Han hører ikke til min Kommune!“ Agerdyrknings-Kolonierne skal have tvende Maal at opfylde:
- At føde en stor Mængde af fattige Familjer, idet de skaffe dem Anledning til at dyrke Jorden, pleie Kreaturerne &c.
- Aabne en øieblikkelig Adgang for denne svævende Masse af Arbeidere, som Industriens vexlende Lykkesomstændigheder giver en vaklende Virksomhed, og som ved Standsningen i Arbeidet og Indretningerne, som de nyopfundne Maskinerier medføre, pludselig udsættes for den dybeste Armod.
Alle Fattige, alle Individer blottede for Arbeide, ville paa disse Steder finde nyttig Anvendelse for deres Kræfter og Anlæg til Fordeel for Almeenheden.
Saaledes vil der til alle Tider, ved disse Kolonier foruden det absolut nødvendige Antal Mænd, Qvinder og Børn til at udføre det antagne Jordbrug, uafladeligen knnne anvendes et stort Antal Arbeidere deels til at opdyrke nye Jorder, deels for at bygge nye Indretninger for de Syge og Gamle. De Forskud, som blive tildeelte Foreningen saavelsom dens egne nye Indtægter vil aarligen kunne tillade at anvende betydelige Kapitaler til disse frugtbringende Udgifter.
Naar den private Industri trænger til Arbeidere, vil Kravet gjøres gjeldende ved disVe Central-Depoer, som bestemmer Godtgjørelsen til en forhøiet Løn, thi det er klart at Arbeideren, som i Arbeider-Kolonierne finder en sikker Underholdning, ikke vil modtage Arbeide i den private Industri, uden i det Tilfælde, at den vil yde ham en Godtgjørelse som overskrider den overregnede, som alle Tider er ham sikkert i den almindelige Forening.
