Vi forudsætte at de foregaaende tvende Foranstaltninger ere antagne: De forhaandenværende 25 Millioncr Fattige have deres Repræsentanter (Formænd) og den fjerde Deel af Frankrigs Agerdyrknings-Territorimn er deres Eiendom.[1]
I ethvert Departement, og fornemmelig der hvor de udyrkede Jorder forefindes i største Mængde, oprettes Agerdyrknings-Kolonier, — eller saadanne Indretninger, som har at tildele Underholdning, Undervisning, Religion og Arbeide til Alle og Enhver, som dertil føle Mangel, og Gud skal vide at Antallet er stort i Frankrig.
Disse Velgjørenheds-Indretninger, i Midten af en egoistisk Verden, under Aaget af et dominerende Pengearistokrati bør kunne frembringe den samme Virkning, som Klostrene der virkede i Middelalderen, og nedlagde i Urskovene under Krigens og Lastens Tummel Spiren til Oplysning, Fred og Civilisation. Foreningen bør være en for hele Frankrig, thi den ulige Fordeling af de udyrkede Marker, og selv den ulige mindre Mængde af saadanne Landdele i visse Departementer, maa deri ikke lægge nogen Hindring.
De fattige Familier i et Departement, som ikke kan nyde godt af Anlægget[2] for Agerdyrknings-Kolonien, maa begive skg
- ↑ Vi have forudsat, at Arbeiderforeningen kun for det Første forpagte Jorden, da den vil betale til de nuværende Eiere den ubetydelige Indtægt, som de trække af de udyrkede og kommunale Jorder — men i Fremtiden og efterhaanden afkjøbe den dem, for at kunne være ene Eiendomsbesidder.
- ↑ Vi nævne Anlægget (Principet), thi dersom Foreningen skal være en Adkomst til Velvære, da maa det være i dens egen Interesse, at anlægge Agerdyrknings-Kolonier i ethvert Departement, det være nu for at dyrke øde Jorder, eller for at tilkjøbe sig Jorder, hvoraf den private Industri ei formaaer at trække nogen videre Fordeel, men det er kun ved en Forming at man vil kunne vide at vurdere sin egen Fordeel.
