Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/332

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
318


Lige modsat mene Andre, at man for at faa Ende paa den hele Fanteyngel burde skille Fanterne ad, navnlig skille Børnene fra Forældrene, saa hine ikke skulle blive disse lige. Hvad saa de Voxne angaar, har en vistnok vel begrundet Ærgrelse stundom ladet den Yttring falde, at man ogsaa skulde skille Fant fra Fantekvinde ved at spærre dem inde som uforbederlige og aldrig slippe dem ud igjen; men mere alvorlig har vel det Raad været ment, at naar man først havde draget Omsorg for de Unges Forbedring, fik man i Guds Navn lade de Ældre gaa deres Tid ud, ligesom de uforbederlige Israelitter de 40 Aar i Ørkenen. Børnene skulde da tages fra dem, og det i den spædeste Alder, og føres langt bort, f. Ex. fra Ullensaker til Finmarken, hvor Mødrene skulde have vanskeligt for at finde dem igjen. – Men ligesom hint Forslag om at kolonisere Fanterne gjorde for meget Regning paa Fanternes Anlæg til sociale Dyder, saaledes er det omvendt dettes Feil, at det for lidet tror paa deres naturlige menneskelige Art og Følelse. Kjærligheden mellem Forældre og Børn er dog den sidste Rest af Dyd hos disse forulykkede Skabninger. Navnlig bør man til de bedst opdragne Fantebørns Ære antage, at ogsaa de vilde, naar de voxede op, føle Længsel efter at se sine Forældre og lede dem op for at overbevise sig, om de virkelig vare saa aldeles uværdige. Lægger man an paa at kvæle den naturlige Følelse, saa forvandler man Fanterne til Umennesker. Eller tror man at de allerede ere det (og mange stygge Træk kunne jo synes at vidne derom), tror man, at Fantemødrene mere betragte Børnene som en besværlig Byrde end som sit Livs Trøst, at de vilde finde sig lettede ved at se Ungerne indsatte i Hittebørnshuse og dermed slippe at bære paa dem; saa er det ligefrem at antage, at slige Mødre med saadan Udsigt til Lettelse i deres Moderpligter vilde lade den sidste Tøile for Letsindigheden løs og – føde desto flere Børn til Verden.

En anden Sag er det, at der kanske en og anden Gang kunde være Raison til, om man havde Midler at raade over, at forhjælpe en skikkeligere Fantefamilie til at faa et eget Hjem