have vel havt Lyst til at indlade sig videre med dette „Pak.“ Af ældre Forfattere have neppe andre end, som man allerede har seet, Pontoppidan værdiget at omtale disse i en yderlig Grad af Fornedrelse levende Mennesker, og da næsten et Aarhundrede senere, i Aaret 1845, vedkommende Regjeringsdepartement, næsten tilfældigvis gjort opmærksom paa Fanternes Uvæsen, ved et særskilt Cirkulære paalagde alle Mandtalsførere ved den da forestaaende Folketælling at optage særskilt Mandtal over de saakaldte Fantefølger med fuldstændige Navnefortegnelser og Angivelse af hver enkelt Fants og hvert Fantefølges Levevis og Forholde, kort sagt, med Beretning om Alt, hvad der kunde tjene til Oplysning om Kastens Historie og Tilstand, da var dette Fantevæsen for Mange vistnok noget aldeles Nyt; dette skjønnedes deraf, at, uagtet der vistes megen Iver for at imødekomme det i Cirkulæret udtalte Ønske at faa fornødne Oplysninger for derefter at kunne træffe hensigtsmæssige Foranstaltninger mod Omstreifernes farlige og forargelige Færd, og uagtet det Gode strax opnaaedes, at Almenhedens Opmærksomhed paa dette Nationalonde blev vakt, var dog Resultatet af disse møiefulde Undersøgelser i en Henseende overmaade fattigt. Der berettedes ganske forfærdelige Ting om de Forbrydelser og Voldsomheder som Fanterne idelig forøvede, om de Laster, som gik i Svang imellem dem, og fast alle Landets Aviser gjenløde en Stund af Forbauselse over al den indgroede Ryggesløshed, som saaledes pludselig kom for en Dag; men det, som skulde tjene til Forklaring af dette Uhyggelige, at nemlig Fanterne lange Tider igjennem Slægt efter Slægt, havde levet sammen i et hemmelighedsfuldt Kasteliv og saaledes afsondret sig selv fra det civiliserede Samfunds velgjørende Indflydelse, det blev saa godt som slet ikke bemærket; det Træk, som her er af størst Interesse, at Fanterne sig imellem have et fremmed Sprog det omtaltes kun i en af de officielle Indberetninger, af en Præst i Finmarken, og det saa løseligt og ubestemt, at det ingen Opmærksomhed vakte. Selv de, som før maaske havde været tilbøielige til hos disse fremmedagtige Fantefamilier at tænke sig et Slags Samfundsliv med en fremmed Op-
