rundt om paa Fantestierne, og nu befandtes hun at leve i Konkubinat med en Gut paa lidt over 20 Aar, en Forbrydelse, som fordobbledes derved, at han, som det oplystes, først havde været hendes Datters Mand og var Fader til hendes Barn. Det blev dog ikke oplyst for Retten, hvad andre Fanter have fortalt mig, at Moder og Datter havde mødt hinanden med hver sin Fyr og da gjort Bytte. – Men nu var denne samme Gut Søn af hin anden gamle Kjærring, som jeg nys fortalte en lignende Historie om, og jeg spurgte denne, om hun dog ikke havde været misfornøiet med at se sin Søn i en slig gammel og styg Kvindes Følge; aa jo, hun havde nok talt til Sønnen derom, men faaet til Svar, at „han vilde holde sig ved den Gamle for ikke at se for mange Børn efter sig“ – altsaa det samme Svar, som hin anden Fanteknægt havde givet mig, en Regel altsaa, som har uddannet sig mellem vore Fanter og nu udgjør et Stykke af deres Livsvisdom. En lignende Grundsætning er det maaske ogsaa, hvorefter nogle Fantekvinder – og der er nok ikke saa ganske faa saadanne – ikke ville slaa sig i Lag med nogen Fant, men gaa løse og ledige omkring i Landdistrikterne som – vandrende Skjøger, førende med sig de ækleste Sygdomme.
Det er officielt blevet berettet, at en Fant paa Stavangerkanten tourvis havde streifet om med 3 Koner, deriblandt 2 Søstre, som begge vare samtidig i Live, at han tilsidst havde havt sin egen Datter med som mene Ledsagerinde, og at det var en almindelig Tale, at han var Fader til dennes Barn. Og der er flere Historier af samme Slags som denne sidste. Ja, der er endnu flere Slags Vederstyggeligheder, som kjendes og øves i denne Kreds; men om dem faaer det blive med denne Hentydning; de ere saadanne, at det ikke gaar an at skrive mere om dem.
Man tænke sig nu et Menneske, som er voxet op i saadanne Omgivelser, i al sin Tid har levet i saadan Besmittelse; man gjøre engang et Forsøg paa at forestille sig et saadant Menneskes Tænkemaade, Følelse, Samvittighed! Et Exempel vil understøtte dette Forsøg. En Fantekvinde, Om hvem
