gaa paa dem med Magt og Haardhed heller; man kunde ikke ganske anse dem som Fanter. Et Sagn vil oplyse dette. Nogle Bønder havde i Forbittrelse mod en Finnefamilie, som uden Forlov havde nedsat sig i Skoven, samlet sig mandstærke og kom pludselig over dem med det Forsæt at jage Troldfolket bort; men i Hytten fandt de – en Bibel og en Violin! Dette var jo saa vakkre og menneskelige Tegn, som det kunde være; de Forbittrede forbløffedes, forligte sig med Finnerne og gik stilfærdig bort. Saaledes forligtes nok Størstedelen af Finnefolket lidt efter lidt med Landets Herrer og erhvervede sig Ret til at bebo de Skove, de allerede havde taget i Besiddelse; disse Skove vare vel mest Almindingsskove, dels Kongens, dels Bygdernes Eiendomme, og man kjendte dengang ikke deres Værd, saa Finnerne vist for en ringe Penge kunde bygsle eller endog kjøbe sig Stykker deraf. Nu kunde de i Ro og med fornyet Flid fortsætte sin Braatebrænden, og Finnerne fortælle endnu, hvorledes deres lykkelige Forfædre reiste ned i Bygderne, solgte den fede Braaterug og kom op igjen med blanke Dalere. Saaledes er det vist, at en Afdeling .af denne Finnekoloni, der var trængt saa langt op mod Nord som til ind i Tryssild Præstegjeld, til Osen-Vand, i Slutningen af forrige Aarhundrede florerede i lovlig Orden og Velstand; de fleste Finner der vare Selveiere, agtedes lidt efter lidt som jevngode med de norske Bønder og sammensmeltede derfor med dem, saa at der nu ikke er Spor tilbage af deres fremmede Nationalitet der i Bygden.
Men nu fortælle Finnerne paa Soløer-Finskov, at da der i forrige Aarhundrede blev livligere Efterspørgsel paa Tømmer, forlokkedes deres Forfædre, som netop boede i de bedste Tømmerskove, af Christiania Trælasthandlere til at sælge sine Eiendomme for en Spotpris (eller mod en vis Erstatning give Slip paa sin Bygselret) mod at de skulde faa bo der fremdeles som før, og vist er det, at imod Slutningen af forrige Aarhundrede vare alle Finnerne her blevne forvandlede til Husmænd under Skoveierne, for det meste Handelshuse i Christiania. Nu var det naturligvis forbi med deres Braatebræn-