Hopp til innhold

Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/180

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
166

mende med Vedkommendes Ønsker. Men her er ikke Rum til at give Forklaring om alle disse Kunster.

Lad mig dog endnu anføre et Par charakteristiske Træk af disse fremmede Horders Liv. I Romsdalen – fortalte en troværdig Mand mig – havde en Bonde det Uheld, at en ung og god Hest formedelst et ulægeligt Saar maatte dræbes. At tage Huden af en Hest ansaaes der i Bygden næsten som at uærligt Arbeide, og Tjenestefolkene paa Gaarden undredes allerede ved at se, hvorledes nogle Tatere, som tilfældigvis kom reisende, strax vare villige til at overtage dette Hverv. Men de fik mere at undres over. En Del af Taternes Løn for Arbeidet bestod af en Flaske Brændevin, og nu skar de det bedste Stykke af Slagtet, oprettede et Baal paa Marken, stegte, aad og drak og holdt sig lystige paa dette for de sammenstimlede Bønder saa afskyelige Maaltid. Den halvdrukne Formand for Følget traadte omsider frem, takkede Bonden for al bevist Godhed og sluttede sit kaade Foredrag med nogle Ramser i et fremmed Sprog; paa Spørgsmaal om, hvad han mente dermed, forklarede han i sin Lystighed, at han ønskede, at Bonden maatte have en ligesaa fed og god Hest at slagte, naar han næste Gang kom til Bygden. – I ældre Tider har vor Almue faaet studse ved Synet af endnu mere paafaldende Sæder hos Taterfolket. Frederik Larsen fortalte mig nemlig om en drabbeske-summipá, som fordum hyppig skulde været anvendt, og som bestod i følgende Fif: En Taterske listede sig om Natten ind paa en Gaard og bibragte et Svin noget drabb (Gift), hvoraf det øieblikkelig maatte dø; om Morgenen kom hun med sit Følge som tilfældigvis til samme Gaard, fik høre, hvad Ulykke der var hændt om Natten, at et Svin var styrtet, klagede saa over sin store Nød og bad saa vakkert om, at det maatte forundes hende og hendes Folk at mætte sig paa den henslængte Krop; en saadan Bøn blev naturligvis strax indvilget, og til Forbauselsen føiede sig gjerne Medlidenhed med den store Nød, som kunde gjøre det muligt at bekvemme sig til ni spise et Aadsel, saa Taterne mangen Gang uden videre Bøn fik baade Brød og andet Tilbehør til