tidlig en gammel Fantekjærring; hun havde spadseret ned fra Nordlandene for at se til et Barn her i de sydligere Egne og var nu høist utilfreds over, at hun her skulde standses, fordi hun intet Pas havde; paa mit Spørgsmaal om, hvad hun pleiede ernære sig med, forklarede hun, hvor overmaade skikkelig hun var, og hvorledes hun syede og vaskede for Folk omkring paa Gaardene; men da jeg hertil tillod mig at yttre den Formening at hun nok ogsaa nu og da befattede sig med mangipà og tjaaripà, med summipà og ragusta, havde jeg Moro af at se et særdeles livligt Minespil, idet Overraskelse og Nysgjerrighed og Ængstelse i vexlende Flugt jog over det brune Ansigt; hun grundede en Stund, nærmede sig saa, slet ikke saa kjæk og tvær som før, men, med en Blanding af Underdanighed og Fortrolighed; „jeg maa – ja, De naa ikke tage det ilde op – jeg maa spørge Dem: „er de sødt i dette Land?“ – et Spørgsmaal, hvormed hun røbede sin Bevidsthed om, at hun, en Datter af det sortladne Folk, selv stod som en Fremmed i Landet. Nu var der ikke mere Tale om at sy og vaske, og det listige Blik, hvormed hun før skottede til mig for at prøve, om jeg havde ladet mig fange af hendes Løgne, var borte. – Vanskeligst faldt det mig at vinde Bugt med de stive Halse, jeg allerede før havde havt at gjøre med paa Tugthuset. Her sad mange og mangeslags Fanter, Tatere og Skøiere; men Taterne vare mig stridest. De havde jo engang begyndt at lyve, ja at forene sig i Løgn mod mig, og det var ikke at vente, at de saasnart skulde gaa til Bekjendelse igjen. Efter flere Forsøg med dem enkeltvis besluttede jeg at forsøge det Yderste for at faa nedbrudt denne Skillevæg, som stod imellem dem og mig og jo aldeles maatte forhindre min Indflydelse paa dem som Lærer, da de nu engang havde dannet sig den Mening at jeg kanske var et Slags Politispion. Jeg samlede dem for mig alle paa engang omtrent 20 Mandspersoner i Tallet, gamle og unge, som næsten alle gik til Konfirmation paa Tugthuset. Det var en Søndag Formiddag, og jeg holdt et Foredrag for dem. Jeg fortalte dem om Adam og Eva i Paradis, om Moses paa Sinai og
Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/109
Utseende