Jesse Cadbury var Søn af Richard og Elisabeth Cadbury i Birmingham. De lærerige Tildragelser, der fandt Sted under dette Barns sidste Sygdom, afgive, endog for Mennesker i en mere fremrykket Alder, et lysende Exempel paa den Christnes Haab og Trøst i Naturens sidste Kamp; han døde Aar 1818 i en Alder af 13 Aar.
Meget tidligen udviste han en høist elskværdig og tilfreds Sindsbeskaffenhed; og hans stadige, alvorlige og uskyldige Opførsel viste, at han havde søgt Bekjendtskab med Den, der sagde: „Lader smaa Børn komme til mig.“ I en Alder af omtrent ni Aar blev han angreben af en Forstørrelse i Milten, en Sygdom, der ved sin bestandige Pirren ganske særdeles bidrager til at frembringe Særhed; og skjønt han tilbragte fire Aar under denne i store legemlige Smerter, udviste han sjelden saadan Sindsstenming; i de sidste to Aar af hans Liv havde han Naade til aldeles at beherske dens Indflydelse. Med den hellige Skrift omgikkes han hyppigen, og han fandt stor Glæde i at læse Psalmerne; han var ikke fremmed for Bønnens Trøst og dyrebare Virksomhed, og han for talte sin Søster, at han en Nat vaagnede op i stor Urolighed, fordi han havde undladt at anraabe den Almægtige, førend han lagde sig til at sove.
Omtrent henved 13 Aar gammel blev han angreben af en farlig Sygdom, der trodsede al Lægekunst. Da han af Naturen havde en stærk Legemsbygning, og blev opretholdt af et Sind, der var styret af Herrens Frygt, blev han istand til at kjæmpe fire hele Uger under de heftigste Lidelser i Sygdommens Fremskridt; i denne angribende Tid ytrede han ikke en eneste Klagelyd, men udholdt sin Pine med mønsterværdig Taalmodighed, og talte til dem, der vare om ham, med Munterhed og Taknemmelighed.
Om Eftermiddagen, Dagen før hans Bortgang, følte han den sig nærmende Ende, og udviste en sstor Sindsklarhed. Efterat have forlangt et Kapitel af Bibelen læst, hvilket slete til hans Tilfredshed, sagde han til sin Moder: „Jeg troer, at Herren er nærved at hjælpe mig; jeg gaaer til en bedre Verden.“ Han ytrede derpaa Ønske om at see sin Fader, sine Brødre og Søstre. Da hans Fader kyssede ham, sagde han: „Farvel, Herren er ved min høire Haand, jeg veed, jeg skal ikke rokkes; og kaldende sex
