Følelse, der skulde opvækkes ved Gjennemlæsningen. Der er en hellig Ærefrygtsfuldhed, en ærbødig Beundring, der synes at være en skyldig Tribut af den opvakte Aand, ved saaledes ligesom at blive Vidne til, at en skrøbelig Dødelig ifører sig en herlighedsfuld Udødelighed; og naar vi saagodtsom see den almægtige og retfærdige Dommer uddele sin Belønning med egen Haand, og række den Christne Retfærdighedens Krone: sandeligen, da skulde enhver Læsers Hjerte bøie sig for Den, der raader over disse uendelige og uvurdeerlige Skatte efter sin Villie, - og som en Deel af denne hellige Villie har gjort vitterligt, at de, formedelst hans elskede Søns forløsende Kraft, ere tilgjængelige for den brudte og sønderknuste Aand.
„Men lader os, fsrend vi betragte Maalet, henvende vor Opmærksomhed paa Veien, ad hvilken denne vor bortdragne Ven blev ført til Saligheden, forsaavidt som den er bekjendt.
„Hans Ungdom havde sandsynligviis været plettet af nogle af de Forfængeligheder, der ere sædvanlige i denne Periode af Livet; thi han hørtes hyppigen at beklage, at han ikke havde været mere lydig mod Herrens Kalden i sit tidligere Liv. Men for hans efterlevende Venner var han neppe kjendt i nogen anden Egenskab end som en godkjendt Evangelii Tjener, sund i Lærdommen, og uden Vaklen fastholdende den christelige Troes Bekjendelse. Evangelisk Kjærlighed udvidede hans Hjerte, og han nærede almindeligt Ønske om sine Medmenneskers Frelse. Han var dristig i Fremstillingen af rene Sandheder, og i Veskt, hans Modersmaal, var han overbevisende, klar og veltalende. Hans religiøse Arbeider vare imidlertid meget indskrænkede til Wales, i hvilket Fyrstendømme han adskillige Gange besøgte Vennernes Forsamlinger; og han holdt hyppigen Forsamlinger med dem, der hørte til andre Samfund.
Efter Verdens Dom vilde han være bleven anseet for en fattig Mand; og vistnok var hans Bolig ringe. Den bestod i et lidet Bondehuus i Caermarthenhire, - et saadant, som paa denne Side Severn vilde kaldes for en Hytte, - afsides og afsondret, men ikke langt borte fra Landeveien, og omtrent midveis mellem Llandovery og Llandillo. Dog var han her gjæstfri, og modtog gladeligen sine Venner; hvilken Gjæstfrihed jeg af Erfaring kan bevidne. Midlerne til hans Underholdning forskaffede han sig ved Skomagerhaandværket og Dyrkningen af et lidet Jordstykke. Omtrent ved Aaret 1797 blev han, i Nærheden af sin Bolig,
