FRANKRIGES SIDSTE KEISERTNDE
7
dersom hun knyttede sin fremtid til hans, turde den ærgjerrige Manuela derfor temmelig sikkert regne paa ved tid og venten at cpnaa den rang, som hun saa brændende eftertragtede. Hendes faders stigende velstand og hendes egen Overordentlige skjønhed lokkede yngre og langt smukkere kavalerer for hendes fødder. Men om en eller anden af disse før havde troet sig begun stiget, saa blev han nu übønhørlig skudt til side; thi efter disse oplysninger tøvede Manuela intet minut med at begynde arbeidet mod sit maal.
- Hun viste greven den mest imødekommende øm
hed, den mest hensynsfulde ærbødighed. Paa ham og ham alene — ødslede hun nu sine smil, sine ildfulde blikke, sin bedaarende elskvæfdigbed. Godtroende, som han var, tog han hendes til nærmelser for hengivenhed; den smigrede hans for fængelighed og bragte hans i begyndelsen flygtige forelskelse til at blusse op til glødende lidenskab. Uden at spørge sin familie tilraads indgik Don Cy priano Guzman Palafox y Porto-Carrero, greve af Téba, marquis af Ardalés etc. etc, senere greve af Montijo og Miranda og hertug af Peneranda egte skab med kjøbmand Kirkpatricks datter Maria Manuela. Parrets såloner blev en samlingsplads for byens rigeste og fornemste officerer, der var henrykte over den unge frues gjestfrihed, over hendes aand og ynde. Hendes hovmod voksede, hun nød sin triumf i fulde drag! Onde tunger fik travelt med at berette om den frie tone, som herskede i hendes hus; og rygterne fandt vei til den ældre greve af Montijo. Denne,
