6
EUGÉNIE
havde tjent i hans hær, og det fortælles, at det var denne spanier, som 1814 affyrede det sidste skud mod de allierede tropper. Grev Téba havde i sin ungdom været meget smuk; men han havde mistet sit ene øie i krigen. Da Manuela Kirkpatrick lærte ham at kjende, var han ikke længer ung og heller iicke synderlig til trækkende; han skildres desuden som noget en foldig og gjerrig. Alt dette afskrækkede ikke den unge pige. Hans hjerte syntes hende nemlig en fæstning, som maatte kunne erobres uden altfor store vanskehgheder; og uden hensyn til hans lidet indtagende ydre gav hun sig ifærd med at stu dere hans stamtavle og familieforbindelser. Resultatet af disse genealogiske undersøgelser overtraf hendes dristigste forventning. Det skaf fede hende vished for, at spaniens reneste »sangre azul«*) flød i grev Tébas aarer. Han nedstammede fra den høitanseede genuesiske adelsfamilie PortoCarrero, der i det fjortende aarhundrede var ud vandret til Estremadura, som ved giftermaal hav de faaet ret til at bære nogle af Spaniens berøm teste navne: Guzman, Cordova, Leyva y la Cerda etc, og som' forenede den tredobbelte spanske grandeværdighed: Téba, Branos og Mora. I hans forfædres 'rækker fandt hun blandt andre den spanske helt Alphonso Perez af Guzman, Gonsalve af Cordova, med tilnavnet »den store hærfører«, samt Antonio af Leyva, en af Karl den femtes mest fremragende generaler. Rigtignok var grev Téba anden søn. Men hans ældre broder var ugift;
- ) Blaat Blod.
