FRAM KRIGES SIDSTE KEISERINDE
69
ster en ligesaa festlig modtagelse; de passerede St. Lev, Montmorency, festningsverkerne, og ende lig laa hovedstaden foran dem. Her var der gjort storartede forberedelser; kei serinde Eugénie havde den foregaaende dag kjørt rundt for at paase, at alt blev smukt og smagfaldt arrangeret. Jernbanegaarden var smykket med rige blomsterdekorationer, og otti unge, smukke og for nemme damer i baldragter stod opstillede for at overrække dronningen buketter. »Man tænke sig,« vedbliver Victoria i sin dagbog, »disse brede gader, bøie huse, dekorerede paa den smukkest mulige maade med bannere, triumfbuer, blomster, indskrifter i straalende illumination, over fyldte af mennesker, besatte med vel holdte, høit begeistrede tropper, hvoriblandt nationalgarden, linjetropperne og »chasseurs d'Afrique« afgav et bro get skue. Endeløst lød triumfraabene: »Vive la reine d'Anglelerre, vive Vempereur, vive le prince Albert!* Gjennem et lyshav af lamper og fakler, gjennem brusen af musik, trommeh virvel og leve-raab til bagelagde det kongelige tog veien gjennem Bou logneskoven til Samt Cloud, hvor keiserinden, prin sesse Mathilde og hoffets damer modtog dem ved indgangen. Den første verdensudstilling i Paris var netop aaben. De otte dage, som den engelske konge familie tilbragte ved det franske hof, benyttedes derfor til at se denne saavelsom hovedstadens merk værdigheder; dog er det en selvfølge, at der sam tidig fandt hoffestligheder sted til ære for gje sterne. Besøget afsluttedes med et glimrende bal i Ver
