68
EUGÉN I E
modstaa den ynde, den eiskværdighed og varme, der ødsledes for at vinde hendes hjerte. Venskabet »at first sight«, der sluttedes i Wind sor, og som stedse var keiserinde Eugénies stolt hed og glæde, blev, som bekjendt, knyttet fastere og fastere ved gjensidige besøg og ved en aldrig afbrudt brevveksling. Faa maaneder efter det første møde kom Eng lands herskerinde med sin gemal og sine to ældste børn for at hilse paa sine nye venner. Det var over fire hundrede aar siden, at en engelsk suveræn havde været i Paris; man lagde derfor den største vegt paa denne opmerksomhed. Dronningen, som i sine dagbogsoptegnelser ud førlig og i entusiastiske udtryk dvæler ved reisen til Frankrige, skildrer modtagelsen paa følgende maade: »Efter at vi klokken fem om morgenen den 18de august havde forladt Osborne paa den nybyggede jagt »Victoria og Albert«, naaede vi klokken mel lem et og to Boulogne under befolkningens og de paa stranden opstillede troppers velkomstraab. Medens søfolkene med besvær manøvrerede det store skib ind til stranden, ventede keiseren i den stikkende solhede omgivet af en glimrende stab. Endelig blev landgangsbroen kastet ud. Keiseren betraadte den; jeg gik ham halvveis imøde, og han kyssede min haand. Vi fire, nemlig jeg, prin sen, prinsen af Wales og prinsesse Victoria steg op i en vogn og kjørte til jernbanestationen gjen nem de tætpakkede, flagsmykkede gader. Keise ren ledsagede os tilhest.« I Abbeville og Amiens ventede der de høie gje
