44
EUGÉNIE
De fare for at blive forladt i nederlagets stund ligesom Deres onkel blev forladt af en kongedatter' — Jeg vilde følge Dem uden beklagelse! Jeg er ikke født i en trones nccrhed; jeg vilde ikke græde over at dø fjernt fra en trone, dersom revolutio nens spil vendte skjebnen mod os!« Den uge, som laa mellem forlovelsen og den keiserlige formæling, gik hen som en lykkenis Overalt blev den vordende keiserinde modtaget med den høieste udmerkelse. Hoffolkene trængte sig uid paa hende med forsikringer om ydmye hengivenhed. Utallige beundrere bøiede knæ for hende; de, som ikke beundrede hende, taug Na poleons nærmeste omgivelser, i virkeligheden ra sende over forbindelsen, nærmede sig hende naade hungrende. Frankriges stormænd, fyrster og her tuger, mdehaverne af de høieste navne og værdig heder, bragte hende sin ærbødige hyldest. Hun følte sig som midtpunktet for al opmerksomhed og al misundelse! Den borgerlige vielse' fandt sted aftenen den 29de januar i forholdsvis stilhed.*) Men den glans, •) Ledsaget af sin moder, af den spanske gesandt af sm ho/stat samt af keiserens over-ceremoninJstS k/ørS Eugeme kl. 8% til Tuilerierne, hvor prins Napoléoiog prinsesse Mathilde ventede hende for at føre henSe ti keiseren. Denne, som stod omgivet af de øvrige prinser og prinsesser, af erkebispen af Paris, tre kardinaler x5vf vr^mareChallerne' admiraleme og hele sin hofstat FW? k g6n?a !,UnifOr mCd æreslegionens storkors. Eugeme bar en hvid atlaskjole garneret med kniplinger. Om halsen havde hun to rader kostbare perler, i halret nogle blomster. Keiseren gik sin brud imøde, rakte hende haanden og begav sig, ledsaget af følget, til marechalsalen
