38
EUGÉNIE
Men Eugénie var ikke længer den naive, seksten aarige pige, der romantisk havde elsket en Alba, og som vilde have været istand til hvilketsomhelst offer for sin kjærligheds skyld. Hendes følelser for Ludvig Napoleon var maaske ikke mindre oprig tige; dog vilde hun intet ofre uden at vinde alt. I sin glans og storhed forekom Napoleon hende som idealet af mandigt mod og kraft. Han, ved hvis initiativ statsomveltningen var fuldbyrdet, som ved sin snildhed og beslutsomhed havde gjort sig til enehersker i Frankrige, var i hendes øine baade en fremragende aand og en helt. Alligevel viste den ildfulde andalusierinde sig i dette tilfælde kold som en statue; thi aarene havde givet hende erfaringer, og livet havde blandt meget andet lært hende, at et bestemt afslag paa et saadant tilbud er det bedste middel til at opflamme en mands lidenskab. Keiseren lod sig imidlertid ikke afskrække. Han sendte en fortrolig ven, Fialin de Persigny, til den gamle grevinde af Montijo, — ikke for at anholde om Eugénies haand, men for at forestille denne erfarne verdensdame, at hendes datter ikke turde gjøre sig haab om at blive keiserinde. Gjennem sin ven lod han antyde, at statshensyn hindrede ham i at sætte kronen paa sin elskedes hoved; men han lod skimte muligheden for, at han ad aare maaske vilde kunne handle mere frit. Men ogsaa grevinden indsaa fuldt vel, hvilken vei man havde at slåa ind paa, for at naa, hvad man vilde; i overensstemmelse med sin datter af færdigede hun keiserens sendemand koldt og kort. Overtalelsesforsøgene blev gjentagne, men viste sig
