Hun saa lidt usikkert paa ham. Hun havde græsselig god Lyst.
„Ja-a Tak, jeg vilde nok, men —”
„Men? — Hvad da?”
„Ja, jeg mener om det ga ar an for Damer at gaa paa Tivoli?”
„I Theatret ja? Der gaar Byens fineste Damer.”
„Jasaa — ja Tak; da saa.”
„Her er Øl!” raabte Hansen inde fra Lageret. „Aa vær saa snil at vaske lidt af Koppen da, Tulla — Aa Omforladelse, Frøken, mente jeg.”
Han kom hen i Døren med en hankeløs Kaffekop.
„Den begynder liksom at bli lidt brugt, skal jeg si Dere.”
Frøken Halvorsen maatte le. Udsigten til at komme paa Tivoli havde sat hende i saa godt Humør, at hun ikke engang blev sint, fordi han sa „Tulla”.
Herregud, han mente jo ikke noget ondt med det. Hun tog Koppen og holdt en grundig Storvask paa den inde paa En-Gros Lageret, hvor der var Vand og Vask.
Men drikke vilde hun paa ingen Maade.
Gud, Chefen kunde komme! Hun leverede Koppen og sprang ind i Butikken igjen.
Men Tobiassen kom etter.
„Kom nu Frøken, De kan være ganske tryg for ham nu. — Saa, lad det ikke bli koldt nu!” —
Nei Tak. hun skulde virkelig ikke ha, — hadde ikke Spor af Lyst paa Øl. Og hun gav sig
