een Hustru; men Mormonernr ere aldrig i Forlegenhed; thi de faae ud af Guds Ord netop det Modsatte af det, som Herren virleligen siger. Saaledes staaer der i 1ste Mosebog, at Gud kun skabte Adam og Eva fra Begyndelsen af; men Mormonerne fortæller os, at da Adam kom ind i Edens Have, havde han Eva, en af sine Koner, med sig (Mill. St. 1853, 769). Vor Herre siger i Matth. 19, 4—5: „Have I ikke læst, at den, som gjorde dem af Begyndelsen, gjorde dem Mand og Qvinde? (der staaer ikke Qvinder). Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru (der staaer ikke: Hustruer), {{sp|og de To skulle være et Kjød“ (der staaer ikke: de Mange skulle blive et Kjød med Manden). Dette synes nu at være soleklart for enhver Sandhedskjærlig; men hine Løgnens Tjenere finde, at dette ei strider mod Flerkoneriet; thi sige de — en Mand er Eet med enhver af sine Koner (det celestiale Ægteskab Side 108 og fg.), Dog — vi ville ei skrive mere om deres frække Maade at forklare Skriften paa; thi det er os en Gru at læse og at nedskrive deres Bespottelser. Dog endnu et Beviis paa, at de drives af Løgneren fra Begyndelsen af. I „en Sandheds-Røst,“ en af deres Aabenbaringer, staaer der, at „det er lovligt og rigtigt, at en Mand skal have een Hustru, og en Qvinde een Mand“ (Side 4) fremdeles staaer der i Mormons Bog Side |20: „See, David og Salamon havde i Sandhed mange Hustruer og Medhustruer, hvilket var en vederstyggelig Ting, siger Herren. Derfor hører mig, mine Brødre, og lytter til Herrens Ord; thi der skal ikke nogen Mand iblandt Eder have mere end een Hustru og af Medhustruer skal han ingen have; thi jeg Herren, Eders Gud, har Behag i Qvindernes Kydskhed.“ Men nu — ja! nu have de den Frækhed at forkynde Fleerkoneriet som en Part af Salighedens Evangelium; ja! nu have de den Frækhed at forkynde, at en Mand, som ringeagter denne Forjættelse (nemlig om Fleerkoneriet) viser, at han ikke alene fattes frelsende Tro, men ogsaa den naturlige Kjerlighedsspire i en saadan Grad, at han er meget udsat for at blive en Bespotter og Forhaaner af de sidste Dage, idet han taler Ondt om saadanne Værdigheder som Abraham og Brigham.“ Altsaa det, som Gud selv efter Mormonernes egne saakaldte Aabenbaringer kalder en Vederstyggelighed, det er nu blevet „en Part af Salighedens Evangelium.“ Dog, Mormonerne ere heller ikke her i Forlegenhed; thi i et af deres Skrifter „Skandivaviens Stjerne,“ læses følgende: „Det Spørgsmaal opstaaer maaskee i deres Sind — dersom Fleerkoneriet har existeret i Menigheden saalænge, hvorfor har da ikke de Ældste offentlig prædiket den Lære?
