Side:Et Advarsels-Ord imod Mormonerne.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

paa, at det bruges, og at Ordet er tilføiet, Ordet, som gjor Vandet til en Daab. Endeligen skulle vi vel betænke, at var det Herrens Villie, at Daaben alene skulde skee ved Neddyppelse, og at en Daab ved Overøselse er falsk og ugyldig, da havde han visseligen underrettet os derom i sit Ord. Mormonerne fortælle os rigtig nok, at Christus efter sin Himmelfart var nedstegen i Amerika, og gav denne Befaling: „Jeg giver Eder Magt til, at I skulle døbe dette Folk, naar jeg igjen er steget op til Himmelen. Paa denne Maade skulle I døbe. Sandelig siger jeg Eder, at hvo, som angrer sin Synd ved Eders Ord, og ønsker at blive døbt i mit Navn, den skulle I døbe paa denne Maade: See, I skulle stige ned og staae i Vand, og i mit Navn skulle I døbe dem. Og nu see, disse ere de Ord, I skulle sige, idet I døbe dem i mit Navn, sigende: da der er given mig Myndighed af Jesus Christus, døber jeg dig i Navnet Faderens, Sønnens og den Hellig-Aands. Amen. Og I skulle neddyppe dem i Vand og lade dem komme ud af Vandet igjen.“ Men denne ligesom alle Aabenbaringerne i Mormons-Bog er Løgn. Var nemlig dette Sandhed, da var Herren ikke den trofaste Frelser, som han dog saa klarligen har beviist sig at være; thi da var der Svig i hans Mund, naar han i Amerika skulde have sagt, at den, som angrer sin Synd ved Mormonernes løgnagtige. Ord, skal døbes, medens han i Jerusalem har sagt, at hvo, som troer, — nemlig ved Apostlernes sande Ord — og bliver døbt, skal blive salig. Var hiin Aabenbaring Sandhed, da var Herren ikke den alkjærlige Frelser, naar han ikke gav Apostlerne og de Mange, som have troet formedelst deres Ord. den samme Befaling om Maaden, hvor paa Daaben skulde forrettes; naar han ikke oplyste de mange Tusinder, sam igjennem Tidernes Løb have i Liv og Død trøstet sig med, at de ved deres Daab vare komne i Samfund med den Herre Christus; naar han altsaa lod dem paa det Skrækkeligste bedrage sig selv i deres Salighedssag, uagtet de dog saa gjerne vilde tilhøre ham. Altsaa see vi ogsaa her, at Mormonorne staae som de frækkeste Løgnere og Bedragere.


Ogsaa Nadverens Sakramente have Mormonerne forfalsket; det er for dem kun et Ihukommelsens Maaltid; Herrens egne Indstiftelsesord have de aldeles foragtet, og bruge istedetfor dem en selvgjort Bøn, som staaer i Pagtens Bog Side 10 og 11; istedetfor Viin bruge de Saft; saaledes see vi, at deres Nadvere er ligesom deres Daab — en Gudsbespottelse.


Heller ikke Herrens Bøn, den de nok aldrig bruge i deres