74 op med vor utvungne Munterhed, naar vi efter Ind- bydelse havde slaaet os ned. Vi havde en For- staaelse af, at vi var velseede. I de –Dage havde man ikke Sanatorier og Pensionater. Præstegaar- dene erstattede dem paa sin Vis, for det lille Pu- blikum, som kunde komme derhen. Hver af disse Præstegaarde havde ligesom sin egen lndividualitet, der altid gjorde sig gjældende, og denne Individua- litet laa baade i Husenes Udseende og i Beboernes Personligheder. Hver Præstegaard, som nu for Ti- den ombygges eller nedrives, tager med sig et Stykke af vor Kulturs Saga. Det er mig sagt, at Land- brugsingeniørerne skal vise sig meget ivrige, hvor det gjælder at rive en gammel-Præstegaard og bygge en ny i –dens Sted. Jeg ved ikke, hvor grundet dette er. Men skulde det være hel Sandhed, da vil jeg bedelidt for de gamle Huse, lægge et godt Ord ind for dem, at der maa fares varlig med dem. Kunde deres tause Vægge fortælle, da vilde de bringe i Erindring “meget, som maatte vise, hvilket inderligt Samliv der engang var0mellem Embeds- mænd og Bønder, og hvorledes de har forstaaet hinanden, Jeg har fra mine første Vandringsaar kun MinderWom en gjensidig Vurdering. Og den har jeg især fra mit SommerIiv paa Præstegaardene. Om en Præstegaard som den i Ullensvang har jeg allerede fortalt. Men der var andre, hvis gjæst- frie Liv ogsaa i de Dage havde vundet stort Ry. Loms Præstegaard stod længe høit i Anseelse Jeg kom for første Gang derhen i 1862 sammen
