Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/64

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


54 at det statistiske Materiale her maa blive noget defekt. I den samme Sommer var jeg for anden Gang paa Galdhøpiggen i Oles Følge og under de mest glimrende Veirforhold, ovenikjøbet Kl. 7 om Mor- genen. Saa kom jeg ikke derop før i 1894, da Knut Vole havde bygget Gjuvvasshytten. I SekSti- aarene var det almindeligt at gaa op fra Røisei1n over Raubergstulen. Siden blev andre Veie op- fundne, og nu kryber man fra alle Sider op paa Piggen. I min første Tid var den og Ole uadskille- lig forbundne. Nu er det forbi. Knut Vole har overtaget Piggen og gjennem et stort og tungt per- sonligt Arbeide har han vundet Retten. Gjuvvass- hytten og den lille Stue oppe paa Toppen er de uigjendrivelige Vidnesbyrd om, hvad denne ene kraftige Mand har udrettet. Men jeg føler, at jeg er en gammel Mand. I mine Minder er det Ole og Røiseim og Galdhøpiggen, som altid glider sammen. Og om dem grupperer sig en Klynge af andre, Sogninger og Døler i broget Blanding. Jeg mindes Fækaren Sjugur Galde, en prægtig Fører, der hur- tig kunde løbe langs Gjendes bratte Sider. Der var mange af den Slags Folk i Lomsfjeldene, baade ved Memuru og Gjende. I Vestenden af Gjende havde Erik Slaalien taget Bopæl om Sommeren. Han laa der med sin hele Familie og boede i en Stenhaug, som velvillig benævntes en Stenbod. Den er endnu bevaret, men i en uendelig forbedret Skikkelse. Indtil 1871 var denne det eneste Logihus, hvorpaa