45 baade Stenersen og jeg mellem Keysers Tilhørere for at indvies i Eddakvadene, paa UniversitetetS Auditorium No. 7. Dermed ender Beretningen om de tre Baansekarers Vandringer i 1859. Siden har vi holdt sammen gjen- nem Livet. Johan Vibe blev bortkaldt i 1897; men vi to andre sidder fremdeles sammen i lignende Stil- linger som Rudolf Keysers. Om Høsten, den sidste vi tilbragte paa Skolen, stiftede vi i Latinskolens 7de Klasse en ny literær Forening, som vi kaldte «Hardangervidden», med et haandskrevet Blad, der bar samme Navn. De skulde begge repræsentere den aandelige Goldhed, hvad de ogsaa maa siges at have gjort med Held. Forenin- gen havde kun et eneste Møde og afgik derefter ved Døden.“ Bladet udkom blot med et eneste Numer og gik saa samme Vei. Men mine Venner og jeg drømte længe om Vidden. Ungdomsminderne om Jukulen og Fagranfonni har altid Siden været be varet i trofast Erindring.
