Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/44

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


34 skildres i islandske Sagaer. Kunde vi sige nei? Vi kom ikke til Helleland, hvor det i 1859 neppe var meget indbydende. W Vi kom i helt stort Selskab, og det et Selskab, som havde sin kulturhistoriske Interesse. Der var“Bøn- der af Hardangers gamle Slægter, fremfor alle andre Johannes Aga. Der var Bygdens Embedsfamilier, og der var –tilreisende Bekjendte. V Frit og utvun- gent færdedes alle om l1inanden. Der er et Kapitel af Norges nyere Saga, som i Nutiden altfor let oversees og glemmes. Det handler om Bøndernes og Embedsmændenes Samliv, i Fred, ikke i Strid. Jeg har ofte seet dette Samliv, forinden der forme- lig blev tvunget ind paa os en Tradition, som talte om noget helt –andet. “ Lidt efter lidt fik vi Rede paa F orholdene. Officeren var Løitnant Lund, Sognepræstens Sø- stersøn, somYvar sysselsat med Opmaalinger-om- kring Folgefonnen. At han kjendte Major Vibes Søn var rimeligt nok, og denne havde ogsaa straks gjenkjendt ham. De to Præster Koren var Ven- ligheden selv, Sognepræsten ogÞhans Broder, –der var lKapellan.’ Dertil kom .en eller to Søstre og endnu en Broder, som boede i Ullensvan“g, – en stor ’Familie, som alle kun Syntes“at leve for-sine Gjæster. Det var som en Selvfølge,“ at vi blev paa Præstegaarden, hvis Vægge maatte eie den mærkelige Evne at ud“vide sig, som Gjæsternes Antal steg. Den gamle Sølvværksdirektør,Holst fra Kongsberg var en af dem,–og ligesaa S.A. Sexe, Lektor ved Universitetet