W 17 Efter fire eller fem Timers Vandring var vi fremme ved Strengen i Flaabygden. Vi var hjemmefra ad- varede mod denne Bygd paa Grund af den Dysenteri- Epidemi, hvorom Aviserne netop ide1samme Dage derfra bragte Efterretning. Vi gik lige ombordpaa « St. Olav», eller som han populært kaldtes: «Ste Ola». Til Epidemien rmærkede vi intet. Snart styrede Skibet med det stolte Navn mod Vest opover de vakre Indsjøer. Om endnu Flaa- vandet forekom lidt ensformigt, saa gav Kviteseid- vandet os mere, og Bandak vakte vor Henryk- kelse, saa meget mere som det vilde Vand viste sig for os i Storm, med Bølgetopper, som pidskedes til Støv. Skibets Fører fortalte os om alle Mærk- værdigheder, og da vi om Aftenen gik iland, fore- kom det os, som om vi var komne i Vidunder- landet. Ved Dalen traf vi hos Jomfru sHolst et pent Gjæstgiveri med ordentIigt Stel, og sov snart de Retfærdiges Søvn. – Moi-genen derpaa spiste vi glubsk. Vi forberedte os til at leve en Tid paa knap Kost. Ruten var os optrukken over Eidsborg og Ravn- gjuv til Vinje. Den Vei, som fra Dalen blev os vist, stod ikke –for os som det, den burde og skulde være. Kjørevei var det nu ialfald ikke. Det var en eneste Bakke, som gik ret op. Vi kom ogsaa op. Det var efter Datidens Maal 2000 Fod tilveirs, og der- oppe laa saa Eidsborg gamle Kirke. Op den Bakke løb ikke Johan Vibe. . Sligt tog paa. Men vi for- tvivlede ikke. Saasnart Kirken var beseet, drog vi 2 – Yngvar Nielsen: Erindringer. –
