Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/15

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


5 til de samme Nordmænd, om hvem Albert KrantZ havde hørt Tale. Mit eget Vandreliv har kun givet mig en Bekræftelse derpaa, og jeg selv er stedse mere bleven en begeistret Beundrer af Land og Folk. Min Fader har taget sin store Del i de betydelige materielle Fremskridt, der altid vil staa som noget af det, der giver Karakter til vort Lands Historie i det nittende Aarhundredes anden Ha1vdel. De var sat i Gang, da han overtog Stillingen som Nor- ges første Telegrafdirektør, og da han gik bort, var de kommet langt paa Vei. Jeg var saa lykkelig at faa se meget af dette Arbeide paa nærmeste I–Iold, selv om jeg ikke altid kunde tiIegne mig dets Enkeltheder. Norge er i de Aar, som er gaaet, blevet noget andet, end hvad det var, da mit Van- dreliv tog sin Begyndelse. De, som kommer efter, vil vanskelig kunne forstaa, hvordan her den Gang var. Men det kan muligens interessere dem at er- fare lidt om det Liv, som levedes af os vandrende Færdingsmænd efter Landeveien og Høifjeldsraaket. Norge er i dette halve Aarhundrede omformet som aldrig før. Netop den, som har vandret om, har havt den bedste Anledning til at følge med i alle de Forandringer, som har fulgt hinanden Slag i Slag. Jeg har i 1851 og 1853 kjørt med Hest i Kariol og i Slæde mellem Christiania og Eidsvold; jeg har i 1854 seet den første Jernbane aabnes, og jeg vari 1855 tilstede, da den første Telegrafdepesche blev modtaget i Christiania. Jeg har vandret om- trent aIle de gamle Veistykker, som havde vundet