Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/121

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


111 vi med «Christiania» drog op til Lofoten. Derfra begyndte de mere specielle Undersøgelser, som det Aar afsluttedes i Alten. Deri indgik navnlig en Landreise fra Sjøveien til Maalsnes. I 1863 var jeg atter med. Vi reiste da med «Nord- kap» til Hammerfest og aflagde først et Besøg paa Ingø. Senere lagdes Veien overland til Maalselven, og derfra drog vi længere sydover. Fra Trondhjem drog jeg alene Landeveien mod Syd og kom hjem en af de sidste Dage i August. Siden kom jeg ikke før i 1880 til Nordland og Finmarken. I de mellem- liggende Aar var der indtraadt store Forandringer. Ikke mindst havde Telegrafens Anlæg bidraget dertil. Reisen i 1863 bragte mig for første Gang i Berø- ring med Finmarkens Nomader. Vi kom der ind i Strøg, som den Gang o1ntrentvar ukjendte for andre end disse. Forsaavidt var det en ganske mærkelig og interessant Reise. Vi maatte tage For- holdene, som de var, og benytte de Befordrings- midler, som fandtes, og det var ikke mange. Der krævedes i de Dage en ganske anden Udrustning end nu for at foretage en Reise i Finmarken. Kun en eneste Dag i Ugen var der Dampskibsforbindelse langs –Kysten og ind til AIten. Ellers var den Rei- sende henvist til Baad. Veie gaves ikke, kun en liden Begyndelse i den nederste Del af Maalselv- dalen. Det maa erindres, at i 1863 var endnu ikke Senjen og Tromsø Fogderier udskilt fra Finmar- kens Amt. Selv Harstad regnedes paa den Tid offi- cielt til Finmarken.