105 hans Værelse». Ordren blev udført, og da den lille Østerriger kort efter kom tilsyne, maatte alle er- kjende, at han kunde nøies med en BarneSeng. Det var en Dr. philos. fra Prag, af ualmindelig smaa legemlige Dimensioner, medens det vilde været lige- til grusomt at presse Englænderen ned i den Pine- bænk, som oprindelig havde været ham tiltænkt. Han viste bagefter høilydt sin Erkjendtlighed og bragte os den paafølgende Morgen i de varmeste Ordelag sin Tak. Han havde lært, at man ogsaa paa Landet i Norge kunde faa nyde Søvnens Glæ- der. Den lille Østerriger havde intet at beklage sig over. Imellem vore faste Besøgende fandtes der ogsaa enkelte excentriske Personligheder. En saadan maa den irske Lord Garwagh have været, som i 60–Aarene havde Tilhold i Aurland og streifede om i Høifjeldene paa Rensdyrjagt. Han byggede en hel Række J agt- hytter omkring Hallingskarvet og iSnehættas Om- givelser. Ogsaa hans Efterfølger i Værdigheden havde Tilhold i de samme Strøg. Videre var der ivrige Jægere som Sir Francis Sykes. Naar han med sine Jagttrofæer drog mod Syd over Dovretjeld, var det gjerne i et stort Optog. Forrest kjørte han selv i Kariol, derpaa fulgte Hun- dene tre og tre under hver Kariol, og saa et andet Kjøretøi med Rensdyrhorn og lignende. Ingen kunde tage Feil af, hvad1Phan havde gjort her i Landet. Andre havde hver sine særskilte Specialiteter. I 1872 traf jeg en Englænder, som reiste fra Roms- 1
