Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/115

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


105 hans Værelse». Ordren blev udført, og da den lille Østerriger kort efter kom tilsyne, maatte alle er- kjende, at han kunde nøies med en BarneSeng. Det var en Dr. philos. fra Prag, af ualmindelig smaa legemlige Dimensioner, medens det vilde været lige- til grusomt at presse Englænderen ned i den Pine- bænk, som oprindelig havde været ham tiltænkt. Han viste bagefter høilydt sin Erkjendtlighed og bragte os den paafølgende Morgen i de varmeste Ordelag sin Tak. Han havde lært, at man ogsaa paa Landet i Norge kunde faa nyde Søvnens Glæ- der. Den lille Østerriger havde intet at beklage sig over. Imellem vore faste Besøgende fandtes der ogsaa enkelte excentriske Personligheder. En saadan maa den irske Lord Garwagh have været, som i 60–Aarene havde Tilhold i Aurland og streifede om i Høifjeldene paa Rensdyrjagt. Han byggede en hel Række J agt- hytter omkring Hallingskarvet og iSnehættas Om- givelser. Ogsaa hans Efterfølger i Værdigheden havde Tilhold i de samme Strøg. Videre var der ivrige Jægere som Sir Francis Sykes. Naar han med sine Jagttrofæer drog mod Syd over Dovretjeld, var det gjerne i et stort Optog. Forrest kjørte han selv i Kariol, derpaa fulgte Hun- dene tre og tre under hver Kariol, og saa et andet Kjøretøi med Rensdyrhorn og lignende. Ingen kunde tage Feil af, hvad1Phan havde gjort her i Landet. Andre havde hver sine særskilte Specialiteter. I 1872 traf jeg en Englænder, som reiste fra Roms- 1