Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/106

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


96 Sag. Den maatte forberedes længe. Som oftest blev den gjentaget, kanske mange Aar i Rad. Hyppig havde de Reisende fattet varm Interesse for Lan- det, hvad de paa mange Maader viste i Gjerning. Indimellem kunde der træffes Reisende af en anden Art. Men om Hove(lmængden var der kun godt at Sige. De fandt Veien allesteds hen. Paa de utro- ligste Ruter har jeg truffet dem, overalt fordrings- løse og nøisomme, og altid interesserede ved at komme i Berøring med Landets egne Folk. Gjerne havde de Øie for idet Originale og det Nationale ved Natur og Folkeliv. Om dem har jeg ikke saa lidet af Ex-indringer. En Del af disse har jeg tænkt mig kunde interessere ogsaa andre, som et Billede fra længst forsvundne Tider. De fleste af dem lig- ger snart femti Aar tilbage og kan vel da fortælles uden Brud paa Diskretion. Den, som jeg traf hyppigst, var Hertugen af Rox- burghe. Han nærede en sand Lidenskab for Norge og talte vort Sprog med megen Færdighed. Ingen Trækfugl kom sikrere end han. I Juni drog han op til Finmarken, hvor han havde forpagtet Lakse- fisket i en Del af Altenelven, og i September vendte han tilbage til sit pragtfulde Slot, Floors Castle, i det sydlige Skotland. Da jeg i 1861 og 1863 fulgte min Fader til Fin1narken, traf jeg sammen med Hertugen og saa ham ogsaa ellers af og til paa Gjennemreisen, navnlig i Christiania. En enkelt Gang var Hertuginden med; oftere ledsagedes han af sin Søn, Marqui’en af Bowmont og Cessford.