V. DE SVUNDNE DAGES ENGLÆNDERE. i vil saa gjerne se ethvert Lands Literatur af- speile sig i de Folketyper, med hvilke der paa Reiser stiftes Bekjendtskab. Undertiden kan der dog søges forgjæves. I mine unge Dage var det mig paafaldende, at jeg aldrig traf Englændere, som svarede til Figurerne hos Charles Dickens. Jeg søgte efter en Mr. Micawber, efter en Mr. Snodd- grass, efter en Mr. Wink1e. Men jeg fandt dem al- drig. Pickwick-Klubbens Medlemmer var aldrig at se i en Kario1 eller paa et Nordlands-Dampskib. Men saa var det engang, langt ude iOttiaarene, som jeg i Romsdalen mødte et Følge fra et af de store Turistskibe; da traf jeg dem ikke enkeltvis, men i lange Rader. Mr. Pickwick og hans Venner var der jo allesammen. Den store Forandring var foregaaet Reiselivet havde skiftet Karakter, ligesom Tiden. Reise var ikke længer et Privilegium for enkelte Klasser i Samfundet Det var Typer fra
