Hopp til innhold

Side:En intellektuel forførelse.djvu/39

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Olga
(indigneret opfarende)

Jeg er ikke vissen!

Herman.

Nuvel, saa vis det. Tænk ikke mere paa denne Konrad, kast fra dig den elendige redningsplanke, og lad det staa til. Saa faar det briste eller bære. Du har alt vinde. — Naa, hvad siger du saa?

Olga.

Jeg skal tænke paa det.

Herman

Nej, ingen tænking nu mere (reiser sig og tar hendes haand og faar hende til at rejse sig. Derpaa, mens han ser stivt paa hende). Sig, at du gir mig lov til at være din elsker, og lad mig hjælpe dig til at overvinde den elendige frygten.

Olga
(vil ta haanden til sig)

Nei! nej! gaa! ... lad mig faa være alene jeg maa betænke mig ... jeg maa ordne mine tanker først ... jeg kan ikke svare dig nu.

Herman

(holder fremdeles

hendes haand)

Sig ja da for satan! Du ved, du maa styrte dig ind i det; ellers er den elendige frygten stærkere end du.