Jeg har ingenting at tabe, siger du. Men holder inde).
Ja herregud, jeg ved jo det, at du kanske kan bli gift med denne kjedelige Konrad Herlofsen, som gaar og kurer til dig. Men for det første er det nu slet ikke saa sikkert, at han frir til dig — og desuden; herregud, hvad vilde det være for dig at tilbringe dit liv med at gaa omkring og stelle huset for en mand, som du ikke elsker. Det vil jo være at begrave dig selv levende. Og det er da en ganske forferdelig mangel paa livsmod, som skal til for at begaa et sligt aandeligt selvmord. Nej, da er det da virkelig bedre at leve et liv — gudbevars! fuldt af kamp og ærgrelser og forhaanelser, men baaret af den skraasikre selvfølelse, som friheden gir. Da føler man da ialfald, at man lever, mens det andet er en daglig afdøen fra livet.
Gud, hvor det er gyselig sandt!
Nu, naturligvis, jeg kan jo ikke vide, om du kanske saa fuldstændig mangler alt livsmod, om du kanske er saa aldeles vissen ....
