A nej, ikke noget tøv nu. Bliv nu siddende.
Hvor var det saa, vi slap. — Jo, nu har jeg det: nu ja, du har altsaa lyst til at ha mig til elsker, og du finder ikke noget galt i det, men — du tør ikke.
Nu ja, du har ret: Jeg tør altsaa ikke.
Nej, du tør ikke, og hvad er følgen. — Det er en hel ny Verden, som er gaat op for dig, siden vi to er begyndt at snakke sammen, sa du for lidt siden, (ler) Vi to snakket sammen! Jo vi har dejlig »snakket sammen«. Hvem er det, som har snakket? Det er jo bare mig jo. Hvad du har sagt, har jo bare vært spørgsmaal. Og hvad har saa følgen vært? Jo: du har ganske vist faat vide saan omtrent, hvordan jeg har det, du kjender en hel del af mine synsmaader og mine følelser ligeoverfor de forskjellige ting i livet, ja du har endda til kanske en noksaa god forestilling om ydersiden af hele mit leben og treiben; og der ligger ikke saa lidet i den. Men jeg — hvad ved jeg om dig. Om jeg vilde be dig for-
