har gjennemgaaet disse Pakker for et Antal af halvtredie Hundrede Aar og har Resultatet liggende for mig i Tabelform for et Antal af 160 særskilte Aar, men jeg vover naturligvis ikke at meddele samme her i en Reisebeskrivelse. De kunne muligens være af den Interesse, at de andetsteds burde meddeles i sin Helhed ikke blot for Tallenes Skyld, men ogsaa for Stedsnavnenes Skyld, da man af disse tydeligt ser, hvilke Trakter af Finmarken der tidligst ere blevne beboede af Nordmænd, og hvorledes disse efterhaanden have udbredt sig fra de ydre Kyststrækninger til det Indre af Landet, medens netop det Modsatte har været Tilfældet med den lappiske Befolkning. Jeg vover i det høieste kun at meddele nogle Hovedsummer for nogle enkelte Aar.
Tallene angive «Skattemænd», hvormed dog ikke menes enkelte Personer, men Familiefædre eller Familier. Embedsmænd, Bestillingsmænd og «Borgere» eller Kjøbmænd ere ikke blevne medregnede. Det er blot den egentlige Almuesbefolkning, som Mand efter Mand opregnes. Man faar saaledes ved disse Tal vistnok ikke nogen aldeles nøie Besked om Individantallet ved at multiplicere med 5, men blot det omtrentlige Familieantal. Da der i Skatteregistrene, imidlertid hele Tiden igjennem er talt paa samme Maade efter «Skattemænd» eller Familiefædre, faar man derimod gjennem disse Tabeller alligevel et fuldkomment sikkert Grundlag til Bedømmelse af, hvorvidt den norske og lappiske Befolkning i forskjellige Tidsrum i Løbet af 300 Aar har af- eller tiltaget.
Der er ingen Grund til at antage, at denne Opregning af «Skattemænd», der gjentoges hvert Aar, skulde være unøiagtig. Det ligger i Sagens egen Natur, at det maatte være øvrigheden magtpaaliggende i sine Mandtal at faa optegnet enhver Familiefader, der kunde yde Skat. Man ser derfor ogsaa af Mandtalsprotokollerne, at der ved ethvert Thingsted var tilkaldt flere Thingsvidner, som med sit Segl eller Navns Underskrift have bekræftet Mandtallenes Rigtighed. Naturligvis fandtes der altid hvert Aar en Del Fattige, der for et eller flere Aar fritoges for Skat. Disse opføres i Registrene særskilt ligesom ogsaa de saakaldte «Springmænd» eller Indflyttede og ere her medregnede i Summerne. Indtil 1815 ere Finnerne medregnede iblandt Lapperne, men deres Antal var dengang endnu saa høist ringe, at det ingen Betydning har.