Denne siden er godkjent
Jeg er ikke skabt
til at haabe mod Høst;
og det er dog kanske min Lod.
Jeg kan ikke for,
at jeg stunder og tror,
naar Solstraalen varmer,
og Græsspiren gror.
Da er det, jeg synger
Vaaren min Sang,
om og den har sveget mig
Gang paa Gang.
O Vaar, du har skuffet mig
Gang paa Gang.
— Men skuff mig dog engang endnu
Og end vil jeg kvæde
en solrunden Sang,
og den, som faar Sangen, er du.
O Vaar, du er Livet,
o Vaar, du er Sang!
Og om du saa skuffer mig
Gang efter Gang,
saa synger jeg endda
om Liv og om Vaar,
— — jeg gjør det saa gjerne,
til kommende Aar.
