Side:Elvestad,Sven-De fortaptes hus-1914.djvu/90

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


høidedrag i dette gjennemsigtige og kjølige lys og syntes at ligge ganske nærved. Reperbanens tjære-svarte huser og skjæve galger stod med blaalige konturer knaldende tydelig mot de hvite flater.

— Nu kan man se det bedre, fortsatte den magre og pekte i en linje fra reperbanen til høien. Altenburg fulgte hans bevægelser skulende. Den magre var tilsyneladende bare optat av sine egne tanker og la ikke merke til, at det igjen begyndte at vifte hvitt i repslagerens øine.

— Morderen maa ha ligget ved den tredje stolpe, sa den magre, hvis vi tænker os, at mordet er foregaat klokken elleve om aftenen, hvad saa? Jo, da har maanen staat omtrent saan paa himlen, og saa har den tredje stolpe været skjult av skyggen fra det lille tjærehuset derborte morderen har saaledes hat en ypperlig plads. Ingen har kunnet se ham, men selv har han tydelig kunnet se piken, da hun kom op fra hulveien og dukket frem midt i maanelyset. Har De undersøkt stedet?

— Hvilket sted?

— Jorden omkring tjæreboden. Der ligger en mængde rask og tomtønder og sliktno derborte. Hvis morderen netop har været saa forsigtig og lur og paa samme tid saa taapelig, som jeg tror, da har han skjult geværet mellem tomtønderne. De skulde se efter. Kanske kan De finde et godt jagtgevær.

Repslageren svarte ikke straks. En stump av taugrullen faldt ned mellem hans føtter, og da han bøide sig for at ta den op, mistet han bare mere taug. Han blev noget forvirret og bandte.

— Deres forbandede vrøvl, sa han, er det Dem, som har været der og rumsteret mellem tomtønderne?